DET GLADE BARN

Det glade barn (1987)

"Det glade barn" allerede i titlens bestemte form møver Frello sig ind på os. Havde titlen været "Glad barn" eller "Et glad barn" ville alt have været anderledes. Alene sproget og brugen af den bestemte form leder os ubevidst ind i et fortrolighedsforhold til barnet, som vi føler et forhold til, selvom vi aldrig har mødt eller set det før.
Huset, hvor vi møder det glade barn, er ikke bare dunkelt. Det er både misligholdt og slidt. Gulvet er hullet, loftpudset falder af, og fugtigt er det også, for tapetet har løsnet sig fra væggen. Måske kommer fugten af, at tørresnoren og tørretøjet er ført gennem stuerne. I rummet til højre for drengen ses et tilproppet rum, hvor der er rigeligt med mennesker i forhold til kvadratmeterne. Udover de mange mennesker, der tilsyneladende hygger sig med cigaretter og kaffe, ser vi også en hund og en kat. En person ligger på ryggen og at dømme efter lyset, kunne det tyde på, at han ser TV. Alt for let får man som beskuer en fornemmelse af, at luften i rummene og især det til højre er både tung og dårlig.
Bedst som man er ved at få åndenød, opdager man måske, at den liggende mand ligner skuespilleren Ove Sprogøe. Det er der i hvert fald mange, der synes. Mærkeligt nok er det måske på én gang både Ove Sprogøe og IKKE Ove Sprogøe. Det er IKKE Ove Sprogøe, fordi Frello ikke på den måde malede portrætter af kendte personer, og hvad skulle Ove Sprogøe også have at gøre i det beklumrede og faldefærdige hus? På den anden måde er det måske alligevel Ove Sprogøe, fordi Frello i 1970'erne lavede en tegneserie over filmen "Olsenbandens store kup" (1972). I den anledning tegnede han Sprogøes ansigtstræk hundredvis af gange, og muligvis derfor er Sprogøes ansigtstræk ubevidst dukket op, da han malede den liggende mands ansigtstræk.
Samtidig bør man også bemærke, at der bor en klamphugger i huset, som reparerer lidt nu og da. Fx har han forhøjet bordets ben. Ikke med et nyt bordben, men med et par skruer og et fladt bræt. Det samme gælder dørkarmen, hvor han sat et bræt op med nogle skruer, men har endnu ikke nået at spartle eller male. Tænker man over det er det sjove detaljer for Frello, kunne jo bare have malet dørkarmen i et helt stykke eller forlænget bordbenet, hvis det var blevet for kort. I stedet virker det som om, Frello selv digtede historier, mens han malede, og det er de historier, vi digter videre på, når vi ser hans malerier.

The Happy Child (1987)

"The happy child" already in the specific form of the title, Frello moves in on us. Had the title been "Happy Child" or "A Happy Child" everything would have been different. The language alone and the use of the particular form subconsciously lead us into a confidentiality relationship with the child, whom we feel a relationship to, even though we have never met or seen it before.

The house where we meet the happy child is not just dark, its also both defaulted and worn. The floor has hulls, the plaster is falling of the ceiling, and it is damp too, because the wallpaper is falling of the walls. Maybe the moisture comes from the fact that the clothesline and the wet clothes have been led through the living rooms. To the right of the boy, a crowded room can be seen, where there are plenty of people in relation to the square meters. In addition to the many people who seem to enjoy cigarettes and coffee, we also see a dog and a cat. A person is lying on his back and judging by the light, it could indicate that he is watching TV. All too easily, the viewer gets a feeling that the air in the rooms and especially that on the right is both heavy and bad. Best as you are felling suffocating, one might discover that the lying man resembles the actor Ove Sprogøe. At least there are many who think so. Strangely enough, it may be at once both Ove Sprogøe and NOT Ove Sprogøe. It's NOT Ove Sprogøe, because Frello did not paint portraits of famous people in that way, and what should Ove Sprogøe also have to do in the cluttered and dilapidated house? In the other side, it may still be Ove Sprogøe, because Frello in the 1970s made a cartoon about the film "Olsenbandens store kup/ The Olsen gangs big heist" (1972). On that occasion, he drew Sprogøe's facial features hundreds of times, and possibly that is why Sprogøe's facial features unknowingly appeared when he painted the lying man's facial features.

At the same time, you should also note that there is a lousy carpenter in the house who repairs a little now and then. For example, he has repaired a leg of the table. Not with a new table leg, but with a few screws and a piece of wood. The same goes for the door frame, where he fixed it with a board and some screws, but has not yet had time to spartel or paint. If you think about it, it's the fun detail for Frello, he could have just painted the door frame in one piece or extended the table leg if it had been too short. Instead, it seems as if Frello himself composed stories while he was painting, and these are the stories we continue to develop when we look at his paintings.


Das glückliche Kind (1987)

"Det glade barn", schon im bestimmter Form des Titels, drängelt sich Frello an uns. Wäre der Titel "Glückliches Kind" oder "Ein glückliches Kind" gewesen, wäre alles anders. Alleine die Sprache und die Nutzung einer bestimmten Form, leiten uns unbewusst in ein Vertrauensverhältnis zum Kind, zu dem wir eine Beziehung spüren, obwohl wir es noch nie getroffen oder gesehen haben. Das Haus, wo wir das glückliche Kind treffen, ist nicht nur dunkel. Es ist ungepflegt und schäbig. Der Boden hat Löcher, der Deckenputz fällt ab, und feucht ist es auch, da die Tapete sich von der Wand gelöst hat. Vielleicht kommt die Feuchtigkeit dadurch das die Wäscheleine und die Wäsche durch die Stube gehen. Im Raum links neben dem Jungen, sieht man einen vollgestopften Raum, wo es reichlich an Menschen im Vergleich zur Qvadratzahl ist. Außer den ganzen Leuten, die es anscheinend prächtig mit Zigaretten und Kaffee geht, sehen wir auch einen Hund und eine Katze. Eine Person liegt auf dem Rücken und wenn man auf das Licht schaut, könnte er Fernsehen gucken. Viel zu leicht, bekommt man als Zuschauer eine Ahnung, das die Luft in den Räumen, besonders in dem Links neben den Jungen, dick und schlecht ist. Gerade als einem der Atem vergeht, entdeckt man vielleicht, das der liegende Mann, aussieht wie der Schauspieler Ove Sprogøe. Das finden viele auf jeden Fall. Merkwürdigerweise ist es auf einen mal Ove Sprogøe, aber doch nicht Ove Sprogøe. Es ist NICHT Ove Sprogøe, weil Frello nicht auf dieser Art, Porträt von bekannten Leuten malte, und was sollte Ove Sprogøe auch in diesem überfüllten und heruntergekommen Haus? Auf der anderen Weise ist es vielleicht doch Ove Sprogøe, weil Frello in den 70ern eine Zeichentrickserie über den Film "Olsenbandens store kup" (1972) machte. Zu diesem Anlass zeichnete er Sprogøes Gesichtszüge mehr als hunderte Male, und deswegen tauchten Sprogøes Gesichtszüge unbewusst auf, als er die Gesichtszüge des liegenden Manens zeichnete. Außerdem sollte man auch bemerken das ein schlechter Handwerker im Haus wohnt, und ab und zu etwas repariert. z.b. hat der die Tischbeine erhöht. Nicht mit einem neuen Tischbein, sondern mit ein paar Schrauben und einem flachen Brett. Dasselbe gilt dem Türkranz, wo er ein Brett mit einigen Schrauben gesetzt hat, aber es noch nicht geschafft hat zu sparteln oder zu malen. Denkt man darüber nach, sind es lustige Details für Frello, er hätte ja einfach den Türrahmen ganz malen können oder das Tischbein verlängern, wenn es zu kurz wäre- Anstatt dessen wirkt es so als hätte Frello, selber die Geschichten gedichtet beim Malen, und die Geschichten, die wir weiter dichten, wenn wir seine Gemälde sehen. 

Kongens Nytorv 34, 1050 København K, Danmark
Alle rettigheder forbeholdes 2020
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang