VEJEN

Vejen (1995)
Vejen hedder billedet, og ingen er vel uenig i, at der er en vej, og at netop den spiller en hovedrolle i maleriet - ikke bare en vej, men vejen. Et sted eller fænomen, vi tilsyneladende kender, og som vi er fortrolige med, men en fortrolighed, som ved et nærmere kig netop kun er tilsyneladende.

På billedet ses til venstre en kvinde med et drømmende udtryk. Kvindens blik er rettet mod en lille gruppe på fire personer, der alle går på vejen. Det drejer sig om en yngre kvinde og en yngre mand samt en ældre mand og et barn. Ikke noget usædvanligt, hvis ikke det var, fordi de fire personer på nær den yngre mand er gennemsigtige. Denne gennemsigtighed får os til at tænke på, at det kunne dreje sig om afdøde, der måske har antaget en ny form. Kun den yngre mand har en skygge eller spejlbillede på vejen. Umiddelbart et uhyggeligt tema, der samtidig giver titlen en ny betydning i form af vejen som en slags livsbane.
I baggrunden ses et landskab og vejen, der snor sig ind i horisonten for at gå tabt af syne. Et landskab, der mest af alt minder os om landskaber som guldaldermalerne lærte os at se dem. Der er således et smukt, varmt lys i billedet som på en sommeraften, men spørgsmålet melder sig, hvad er det, kvinden i forgrunden til venstre iagttager? Ser hun, hvad vi ser, eller kan vi som beskuere se noget, som hun er afskåret fra, fordi hun i modsætning til os er en del af billedets virkelighed. Igen bemærker man, at alt langt fra er, hvad det giver sig ud for? Billedets øvrige personer er således spejlinger af de fem personer i forgrunden. Scenen i forgrunden spejlvendes, forskydes og gentages ind i billedet, så langt øjet rækker.

Jo mere man lever sig ind i motivet jo mere drømmeagtigt eller måske ligefrem mareridtsagtig bliver det. I stedet for at levere et svar på noget, retter det i stedet spørgsmålene til beskueren, som inviteres til at fantasere med på billedets mærkelige optrin. Er der tale om en vision, en drøm, en slags virkelighedsopfattelse, eller er det bare kunstneren, der dygtigt bruger sine effektive virkemidler på vores indbildningsevne og fantasi?

The Road (1995)

The road, the picture is called, and no one probably disagrees that there is a road and that it plays a major role in the painting - not just a road, but the road. A place or phenomenon that we seem to know and with which we are familiar, but a familiarity which, on closer inspection, is only apparent. Pictured on the left is a woman with a dreamy expression. The woman's gaze is directed at a small group of four people, all walking on the road. It is a younger woman and a younger man as well as an older man and a child. Nothing unusual if it were not for the fact that the four people except the younger man are transparent. This transparency makes us think that it could be about the deceased, who may have taken on a new form. Only the younger man has a shadow or mirror image on the road. Immediate a spooky theme, that at the same time gives the title a new meaning in the form of the road as a kind of life path. In the background is a landscape and the road that winds its way into the horizon to be lost sight of. A landscape that most of all reminds us of landscapes that the Golden Age painters taught us to see. There is thus a beautiful, warm light in the picture as on a summer evening, but the question arises, what is it that the woman in the front to the left is observing? Does she see what we see, or can we as viewers see something that she is cut off from because, unlike us, she is part of the reality of the painting. Again, one notices that everything is far from what it pretends to be? The other people in the picture are thus reflections of the five people in the foreground. The scene in the foreground is mirrored, shifted and repeated into the image as far as the eye can see. The more you live into the motif of the painting, the more dreamlike or maybe even nightmarish it becomes. Instead of providing an answer to something, it addresses the questions to the viewer, who are invited to fantasize about the strange scene of the image. Is it a vision, a dream, a kind of perception of reality, or is it just the artist who skillfully uses his effective means on our imagination and fantasy.?

Der Weg (1995)

Der Weg heißt das Bild, und keiner ist wohl damit uneinig, das ein Weg da ist, und das dieser die Hauptrolle im Gemälde spielt, nicht ein Weg, sondern der Weg. Ein Ort oder Phänomen, was wir anscheinend kennen, und mit dem wir vertraut sind, was bei einem genaueren Blick nur anscheinend ist.

Auf dem Bild sieht man rechst eine Frau mit einen träumenden Ausdruck. Der Blick der Frau ist auf eine kleine Gruppe, bestehend aus vier Personen, die alle auf dem Weg gehen gerichtet. Es handelt sich um eine jüngere Frau und einem jüngeren Mann, außerdem einem älteren Mann und ein Kind. Nichts ungewöhnliches, wenn die vier Leute, außer der jüngere Mann durchsichtig wären. Diese Durchsichtigkeit, bringt uns dazu, zu denken, dass es sich um Tote handeln könnte, die vielleicht eine neue Form angenommen haben. Nur der jüngere Mann hat einen Schatten oder ein Spiegelbild auf dem Weg. Zuerst ein unheimliches Thema, was gleichzeitig dem Titel eine neue Bedeutung gibt, in dem der Weg als eine Art Lebensbahn. Im Hintergrund sieht man eine Landschaft und den Weg, der sich zum Horizont schlängelt, um aus dem Blick zu verschwinden. Eine Landschaft, die von uns allen an die Landschaften, wie sie uns die Goldmaler lernten zu sehen. So gibt es ein schönes warmes Licht im Bild, wie an einem Sommerabend, aber die Frage meldet sich, was hat die Frau vorne im Vordergrund rechst zu beobachten? Sieht sie was, was wir sehen, oder können wir als Beobachter, etwas sehen, wovon sie abgeschnitten ist? Weil sie es im Gegensatz zu uns in der Wirklichkeit sieht. Wieder bemerkt man, das alles weit davon ist, als was es sich ausgibt? Die restlichen Personen des Bildes sind so Spiegelungen von den fünf Personen im Vordergrund. Die Szene im Vordergrund wird gespiegelt, versetzt und wiederholt im Bild, soweit das Auge schauen kann.

Desto mehr man sich in das Motiv einlebt, desto mehr traummässig oder vielleicht eher albtraummässig wird es. Statt eine Antwort zu liefern, richtet es die Fragen zu den Beobachtern, die eingeladen sind, über das Bild mit den merkwürdigen Szenen zu fantasieren. Wird hier über eine Vision, einen Traum, eine Art Wirklichkeitswahrnehmung gesprochen oder ist es einfach der Künstler, der effektiv seine Mittel benutzt über unsere Einbildungsfähigkeit oder Fantasie?

Möchten sie mehr sehen: Museum Frello - Kirkepladsen 1 - Varde 

Kongens Nytorv 34, 1050 København K, Danmark
Alle rettigheder forbeholdes 2020
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang